Beskrivelse af Shouldice-metoden
Shouldice-teknikken er en avanceret suturmetode til behandling af lyskebrok, der fokuserer på at forstærke det svækkede område i lysken ved hjælp af suturer og kroppens eget væv. Blandt de behandlingsteknikker for brok, vi anvender, er Shouldice-metoden videnskabeligt set den bedst underbyggede.
Overvejelser for kvinder
De fleste behandlinger af lyskebrok har historisk set fokuseret på mænd og dermed efterladt en kløft i den specialiserede behandling af kvinder. BioHernia har forpligtet sig til at bygge bro over denne kløft ved at tilbyde brokbehandlinger, der er skræddersyet til kvinders unikke behov, og som sikrer en effektiv behandling, der respekterer kvinders specifikke anatomiske og fysiologiske betingelser.
1. Vurdering af lårbrok
Lårbrok er mere almindeligt hos kvinder, med en forekomst på omkring 15 %, men bliver ofte overset under den første undersøgelse og under behandlingen af lyskebrok hos kvinder. I erkendelse af dette foretager vi en grundig præ- og intraoperativ vurdering for præcist at kunne identificere og behandle et eventuelt lårbrok.
2. Beskyttelse af det runde ledbånd
Det runde ledbånd hos kvinder, som ligner sædstrengen hos mænd, er et vigtigt organ, der løber gennem lyskekanalen og hjælper med at holde livmoderen stabil. Ved en Shouldice-procedure skæres dette ledbånd sædvanligvis over. Vi er dog ekstra omhyggelige med at beskytte dette ledbånd for at undgå at skade det og bevare livmoderens strukturelle integritet.
3. Skræddersyet til kvinder
I erkendelse af, at kvinders anatomi i lysken er markant anderledes, og at deres væv ofte er mere modstandsdygtigt end hos mænd, skræddersyr vi vores fremgangsmåde derefter. Vores kirurgers store erfaring giver os mulighed for at tilpasse teknikken under indgrebet. Denne fleksibilitet giver mulighed for at skifte til mindre invasive teknikker, hvor det er muligt, hvilket sikrer en behandling, der ikke kun er effektiv, men også tilpasset dine unikke karakteristika.
Start på behandlingen
Efter administration af enten fuld narkose eller lokalbedøvelse starter vi behandlingen af lyskebrok ved at lægge et lille snit på 3 til 5 cm på den nederste del af maven. Under hele indgrebet vil en anæstesilæge være til stede for at sikre din tryghed og dit velbefindende. Snittet lægges i den nedre del af maven, hvilket sikrer, at et eventuelt ar forbliver diskret og skjult, når du har badetøj eller undertøj på.
Livmoderens runde
ledbånd
Underhudsfedt
Den ydre, skrå aponeurose
Åbning af lyskekanalen
Det første væv, vi møder, er aponeurosen fra den ydre, skrå muskel ↓, som danner forvæggen af lyskekanalen ↓. For at få adgang til lyskekanalen og foretage behandlingen er vi nødt til at åbne dette væv. Det er vigtigt at påpege, at åbning af den eksterne skrå aponeurose ikke har nogen negativ indvirkning på dennes funktionalitet, da den vil blive lukket igen under det sidste trin af operationen. Når den er åbnet, trækkes det runde ledbånd ↓ sikkert til side, og de to flige af den ydre skrå aponeurose trækkes forsigtigt tilbage, da de vil blive brugt senere i behandlingen.
DETALJERET BESKRIVELSE
Den ydre, skrå aponeurose skæres fra den overfladiske lyskering forbi den dybe lyskering. Efter åbningen løftes den øverste flig af den ydre, skrå muskel en smule og løftes med en finger for at frigøre den fra den underliggende indre, skrå muskel.
Håndtering af broksækken
Lyskebrok kan manifestere sig på to måder, enten som en indirekte eller som en direkte broksæk. Selv om begge typer brok omfatter fremtrængen af mavevæv gennem et svagt sted i lysken, er der tydelige forskelle mellem de to former. Ved Shouldice-behandlingen er det dog ikke vigtigt, hvilken af de to typer brok du har, da teknikken løser begge former på samme tid. Hvis du vil forstå forskellen mellem de to typer brok, kan du læse mere om dette i vores ofte stillede spørgsmål nederst på denne side. ↓.
Indirekte broksæk
Et indirekte brok er en udposning, der trænger ud af den indre ring langs det runde ledbånd. Under behandlingen skal denne bule eller ‘sæk’ ↓ skubbes tilbage på plads. Sækken kan åbnes for at inspicere indholdet, og derefter bindes sækken sammen tæt på den indre ring for at forhindre, at den buler ud igen. Derefter kan den ekstra og unødvendige del af sækken fjernes for at sikre en ren behandling. Denne type brok er mest almindelig hos kvinder.
DETALJERET BESKRIVELSE
Sækken skal dissekeres op til åbningen i den tværgående fascia. Ved indirekte brok indebærer dette en fuld eksponering af den dybe lyskering. Hele vejen rundt om den dybe ring skal broksækken dissekeres omhyggeligt og løsnes fra enhver vedhæftning til den tværgående fascia. Sækken kan derefter behandles på forskellige måder. Ved den dybe ring kan den være snoet, transfikseret eller underbundet. Den udragende ende fjernes derefter.
Livmoderens runde
ledbånd
Underhudsfedt
Indirekte broksæk
Lyskebånd
Indre, skrå muskel
Tværgående fascia
Direkte broksæk
Et direkte brok er en udposning, der er trængt direkte ud gennem en svækket lyskebund. Ved et direkte brok er det som regel unødvendigt at åbne broksækken. Hvis sækken er stor, skal den reduceres, og bunden skal sikres med en sutur. Denne type brok er ikke almindelig hos kvinder
Livmoderens runde
ledbånd
Underhudsfedt
Direkte broksæk
Lyskebånd
Indre, skrå muskel
Livmoderens runde
ledbånd
Underhudsfedt
Tværgående fascia
Indre, skrå muskel
Test din vævsstyrke
Før selve behandlingen vurderes kvaliteten af det væv, der skal anvendes i behandlingen, ved at føle på det med en finger gennem den åbne broksæk. Efter at have testet vævets styrke, deles det, da det skal bruges i de næste trin af Shouldice-behandlingen. I dette trin foretager vi også en ekstra kontrol om eventuelt lårbrok, som måske er blevet overset under den præoperative undersøgelse.
DETALJERET BESKRIVELSE
Før behandlingen vurderes kvaliteten af den tværgående fascia enten ved berøring gennem den åbne broksæk eller via den dybe lyskebrokring. Når den er evalueret, deles den tværgående fascia med henblik på inkorporering i Shouldice-behandlingens syninger.
Suturer i Shouldice-behandlingen
Shouldice-behandlingen består af en fire-lags suturteknik, der overlapper lag af væv i din lyske for at skabe en naturlig og holdbar barriere og effektivt forhindre tilbagefald af både direkte og indirekte brok.
Første suturrække
Den første sutur fastgøres, så der sidder lidt af den tilbage. Denne forlængede del vil senere blive forbundet med den anden suturrække. Når denne sutur løber sidelæns, forbinder den tre vævslag og muskler med den nederste del af den tværgående fascia. Suturen fortsætter derefter til den indre ring.
DETALJERET BESKRIVELSE
Suturen afbindes, og der efterlades en lang hale, som flettes sammen med den tilbageblevne sutur fra den anden række. Når den første suturrække løber lateralt, omfatter den det tredobbelte lag fra den mediale side over til den iliopubiske kanal på den laterale side. En ca. 1 cm bred del af den mediale lap er formet, så den hænger frit. Omkring halvvejs mod den indre ring bliver kanten af rektus utilgængelig og udelades af den fortløbende sutur, som derefter fortsætter til den indre ring.
Livmoderens runde
ledbånd
Underhudsfedt
Lyskebånd
Iliohypogastrisk nerve
Indre, skrå muskel
Fedt fra bughulen
Anden suturrække
Ved den indre ring vender suturrækken og fastgør en hængende del af de tre vævslag til lyskebåndet. Når den når starten af den første suturrække, fastgøres den til enden af den første sutur, som vi tidligere efterlod.
DETALJERET BESKRIVELSE
Når man når den indre ring, vendes suturen om for at danne den anden række. Denne række løber mod kønsbenet og integrerer den løse kant af det tredobbelte lag med lyskebåndet. Tæt på kønsbenet forbindes og fastgøres suturen til den efterladte trådende.
Livmoderens runde
ledbånd
Underhudsfedt
Iliohypogastrisk nerve
Lyskebånd
Indre, skrå muskel
Lap i tre lag:
1. Indre, skrå muskel
2. Tværgående abdomen
3. Tværgående fascia
Tredje suturrække
Nu fortsætter vi med at anvende en anden sutur, som vil blive anvendt til både den tredje og fjerde suturrække. I dette trin bruger vi en resorberbar sutur ↓. Den starter nær den indre ring og optager den midterste del af vores trelagede lap, hvorefter den skifter til at omfatte en komponent af den ydre, skrå aponeurose. Den løber tæt på vores tidligere suturrække, men tættere på overfladen, hvilket således danner et sekundært lyskebånd.
DETALJERET BESKRIVELSE
Herefter fortsætter vi med den anden række suturer, som skal anvendes til både tredje og fjerde række, hvor vi bruger en resorberbar sutur. Fra den indre ring kommer den tredje række først i kontakt med den mediale side af det tredobbelte lag og skifter derefter til integrering i det indre lag af den ydre, skrå aponeurose, som løber parallelt med anden række, men på et mere overfladisk niveau, og derved skaber en slags ekstra lyskebånd.
Livmoderens runde
ledbånd
Underhudsfedt
Udvendig, tilbagetrukket lap
fra skrå aponeurose
Indre, skrå muskel
Iliohypogastrisk nerve
Fjerde suturrække
Suturrækken føres derefter tilbage mod lyskeringen og afsluttes med, at begge ender af suturrækken knyttes forsvarligt sammen.
DETALJERET BESKRIVELSE
Når den når kønsbenet, fortsætter den fjerde række tilbage mod den indre ring og fletter sømløst det tredobbelte lag sammen med indersiden af den ydre, skrå aponeurose, som om man skaber endnu et lyskebånd. Ved den indre ring bindes begge ender af suturerne omhyggeligt sammen.
Livmoderens runde
ledbånd
Underhudsfedt
Iliohypogastrisk nerve
Indre, skrå muskel
Udvendig, tilbagetrukket lap
fra skrå aponeurose
Livmoderens runde
ledbånd
Underhudsfedt
Den ydre, skrå aponeurose
Færdiggørelse af behandlingen
Det runde ledbånd føres forsigtigt tilbage til sin oprindelige placering, og lyskekanalen lukkes ved at samle fascien fra den ydre, skrå muskel og sy den sikkert sammen med resorberbare suturer.
Lukning af huden
Efter indgrebet lukkes snittet med suturer, som kroppen naturligt absorberer. Derfor er der ingen behov for, at du kommer tilbage for at få fjernet suturer, da disse opløses af sig selv. Der vil blive anvendt lokalbedøvelse, som kan få området til at se lidt hævet ud efter operationen, men det er en normal reaktion og hjælper med at reducere smerten efter operationen.
Sårpleje
I de sidste trin påføres medicinsk lim og sterile plastre (Steri-Strips) til såret. Disse plastre hjælper med at holde sårets kanter sammen og minimerer potentiel ardannelse under helingsprocessen. Du kan roligt fjerne plastrene efter en uge.
ANSVARSFRASKRIVELSE
Illustrationerne på denne side er tilpasset i størrelse – nogle forstørret og andre formindsket – for at øge forståelsen. De er beregnet til at give en forenklet beskrivelse af operationsteknikken og giver ikke et nøjagtigt billede af den menneskelige anatomis komplekse natur, og heller ikke af de indviklede udfordringer, der måtte opstå under faktiske kirurgiske indgreb. I den menneskelige krop hænger alt sammen, hvilket gør identifikationen af væv, nerver og blodkar mere udfordrende, end det fremgår af illustrationerne. Det kræver derfor stor erfaring og kirurgisk dygtighed at udføre den illustrerede operationsteknik præcist og effektivt.
Ofte stillede spørgsmål
1. Hvordan blev Shouldice-teknikken udviklet?
Under Anden Verdenskrig udviklede den canadiske kirurg Dr. Edward Earle Shouldice (1890-1965) teknikken for at hjælpe unge mænd, hvis lyskebrok forhindrede dem i at blive optaget i militæret. Hans innovative metode reducerede antallet af tilbagefald betydeligt og forkortede helingstiden. Dr. Shouldice erkendte potentialet i sin teknik og åbnede i 1945 Shouldice-klinikken i Toronto, Canada. Derefter voksede Shouldice-behandlingen i popularitet og blev den gyldne standard for brokoperationer uden net – en status, som den har bevaret til den dag i dag. Blandt de behandlingsteknikker for brok, vi anvender, er Shouldice-metoden videnskabeligt set den bedst underbyggede.
2. Hvad adskiller Shouldice-teknikken fra andre brokbehandlinger?
Shouldice-behandlingen er først og fremmest unik, fordi den er netfri. I modsætning til andre metoder, der bruger kunststofnet, benytter Shouldice-behandlingen en naturlig, vævsbaseret tilgang. Denne metode forstærker omhyggeligt bugvæggen ved hjælp af en række små, præcise suturer, hvilket reducerer risikoen for komplikationer i forhold til netindsættelse, såsom infektion eller afstødning af nettet. Blandt de netfri teknikker skiller Shouldice-behandlingen sig ud ved at være den mest videnskabeligt underbyggede. Omfattende videnskabelig dokumentation viser, at Shouldice-behandlingen, når den udføres af erfarne kirurger, giver resultater, der er lige så gode eller bedre end netoperationer.
3. Er Shouldice-behandlingen velegnet til alle typer brok?
Shouldice-behandlingen er særdeles effektiv til de fleste broktyper, især lyskebrok, men dens egnethed varierer baseret på individuelle faktorer såsom brokkets størrelse og placering. Vi anbefaler, at potentielle patienter udfylder vores vurderingsskema for at afgøre, om de opfylder kriterierne for en Shouldice-behandling. Dette trin er med til at sikre, at hver patient får den mest hensigtsmæssige og individuelt tilpassede behandlingsplan.
4. Bliver der skåret igennem nerver under operationen?
I lysken ligger der tre nerver, nemlig den ilioinguale nerve, den genitale gren af den genitofemorale nerve samt den iliohypogastriske nerve. Under vores lyskebrokoperationer bliver ingen af disse nerver overskåret. Vi er meget omhyggelige med at skåne disse nerver for at sikre de bedst mulige resultater for vores patienter. Denne omhyggelige tilgang minimerer risikoen for nerverelaterede komplikationer og bidrager til en mere problemfri heling.
5. Bliver livmoderens runde ledbånd holdt intakt under Shouldice-behandlingen?
I modsætning til den oprindelige Shouldice-teknik, hvor det runde ledbånd skæres over, fokuserer vores tilgang på at beskytte det. Det runde ligament har vigtige funktioner, som f.eks. at bidrage til livmoderens stabilitet. Vi mener, at der er flere fordele ved at bevare det runde ledbånds integritet end de potentielle fordele ved at klippe det over.
6. Hvor længe varer restitutionsperioden efter en Shouldice-behandling?
Restitutionstiden varierer, men de fleste patienter kan genoptage lette aktiviteter inden for få timer efter operationen. Fuld heling med tilbagevenden til anstrengende aktiviteter eller tunge løft, tager normalt omkring 4-6 uger. Helingen kan variere fra person til person, og det er vigtigt at følge din kirurgs specifikke anvisninger.
7. Hvad er succesraten og de potentielle risici i forbindelse med Shouldice-behandlingen?
Shouldice-behandlingen er kendt for sin høje succesrate. Helt konkret er tilbagefaldsraten for vores Shouldice-behandlinger omkring 1-2 % for små brok og 2-5 % for større brok. Disse tal viser, at indgrebet er effektivt, især når det udføres af erfarne kirurger. Men som ved ethvert kirurgisk indgreb er der potentielle risici, såsom infektion, blødning og postoperative smerter. Risikoen for kroniske smerter eller ubehag er generelt lavere sammenlignet med netoperationer. Det er vigtigt, at du drøfter individuelle risici og bekymringer med vores team for at få en omfattende forståelse af proceduren.
8. Kan jeg vende tilbage til mine normale aktiviteter og motionsvaner efter Shouldice-behandlingen?
Ja, du kan vende tilbage til dine normale aktiviteter og motionsvaner, så snart du er kommet dig helt efter Shouldice-behandlingen. Men det er vigtigt at genoptage aktiviteterne gradvist efter vejledning fra vores kirurg og ved at lytte til din egen krop. Lette øvelser kan genoptages inden for en uge, men anstrengende aktiviteter skal man være forsigtig med, indtil man er kommet sig helt. Efter fuld helbredelse er der ingen begrænsninger med hensyn til belastning og intensitet i forbindelse med aktiviteter og træning. Patienterne kan trygt vende tilbage til deres tidligere aktivitetsniveau og endda bestræbe sig på at blive endnu bedre uden restriktioner.
9. Fungerer Shouldice-behandlingen også ved tilbagevendende brok?
Shouldice-behandlingen er absolut en mulighed for patienter, der oplever tilbagevendende brok efter tidligere behandlinger. Uanset om din første reparation involverede laparoskopisk placering af net, Shouldice-teknik eller andre vævsbaserede metoder, kan vi som regel sagtens udføre Shouldice-behandlingen. Hvis dit oprindelige brok blev behandlet med en åben netteknik, såsom Lichtenstein-metoden, kan det være nødvendigt at fjerne noget af nettet, før vi kan anvende Shouldice-behandlingen på dit tilbagevendende brok.
10. Giver Shouldice-behandlingen spændinger i lysken?
Ideen om en “tension-free” behandling er mere et markedsføringsudtryk, der bruges af forskellige brokbehandlingsmetoder for at fremhæve deres tilgang. Der er dog en vis grad af stramning forbundet med brokoperationer. Dette omfatter Shouldice-behandlingen og andre teknikker baseret på naturligt væv samt netoperationer.
Når vi taler om behandling af brok, handler det i bund og grund om at bringe væv sammen for at udbedre en revne eller svaghed i bugvæggen. Denne proces medfører naturligvis en vis indledende stramhed i området, mens muskler og væv justeres til heling. Men denne fornemmelse er normalt mild og midlertidig. Den menneskelige krop er bemærkelsesværdigt tilpasningsdygtig. Ligesom musklerne gradvist strækkes og styrkes som reaktion på træning, tilpasser vævet i maveområdet sig og heler efter behandlingen, hvilket fører til en reduktion af den oprindelige stramning gennem en proces, der kaldes muskulær tilpasning.
Dette helingsforløb afspejler naturlige kropsforandringer, som ligner dem, vægtløftere oplever, når deres muskler tilpasser sig tunge løft, eller de utrolige tilpasninger, en kvindes krop gennemgår under en graviditet. Så selv om der kan være en vis umiddelbar stramning i forbindelse med Shouldice-behandlingen, er dette en del af den naturlige helingsproces, som aftager i takt med, at kroppen tilpasser sig og restituerer.
11. Og hvis der bliver fundet et lårbrok under operationen?
Hvis der opdages et mindre lårbrok under din operation, kan vi ofte løse det uden brug af net, især hvis det ikke er så stort. Ved større brok kan det være nødvendigt at bruge et Phasix-net, som er absorberbart. Denne type net opløses gradvist og absorberes sikkert af kroppen i tidens løb. Det er fremstillet af det samme materiale som resorberbare suturer, der naturligt nedbrydes gennem den såkaldte hydrolyseproces.
Vi bestræber os på at identificere eventuelle lårbrok under den præoperative undersøgelse.
12. Hvad er forskellen på et direkte og et indirekte brok?
Et direkte brok opstår ved en svaghed i bugvæggen, som ofte ses hos ældre mennesker. Et indirekte brok trænger derimod ud gennem lyskekanalen med sædstrengen og er ofte en medfødt tilstand. Med hensyn til hyppighed er indirekte brok mere almindelige end direkte brok. Men da Shouldice-behandlingen er udviklet til at behandle både direkte og indirekte brok på samme tid, har du ikke brug for at skelne mellem de to.
Terminologi
Få mere at vide om de brokudtryk, der bruges på denne side, fra vores enkle, letforståelige ordliste.
Den ydre, skrå aponeurose
Den ydre, skrå aponeurose fungerer som et forbindelsesvæv, der sammenkæder den ydre, skrå muskel med knoglerne i maveregionen (de nederste ribben og bækkenet). Betragt det som et robust lag, der fastgør musklen til omgivelserne. Denne tilhæftning giver stabilitet og støtte til musklen, hvilket forbedrer den samlede styrke og funktionalitet i dit maveområde. Selv om dens vigtigste rolle er muskeltilhæftning, bidrager den også til bugvæggens strukturelle stabilitet.
Lyskekanalen
Lyskekanalen er en kanal, der befinder sig i underlivet ved siden af lysken. Den fungerer som en vej, hvorigennem bl.a. blodkar og sædstreng kan passere. Denne kanal spiller en vigtig rolle i mandens anatomi og seksuelle funktionalitet.
Den indre ring
Betragt den indre ring som en slags port i den nedre del af maven, nær lysken. Det er en naturlig åbning i bugvæggen. Denne åbning gør det muligt for blodkar og sædstreng at bevæge sig mellem den indre del af maven og lysken. Den indre ring, der svarer til måden, hvorpå en dør giver dig mulighed for at gå mellem rum, gør det muligt for forskellige dele af kroppen at bevæge sig rundt, hvor de skal være. En naturlig del af den måde, vores kroppe er bygget op på.
Broksæk
En broksæk er en skrøbelig, poselignende struktur, der opstår, når en del af et organ eller fedtvæv presser sig igennem et svagt område eller et hul i den omgivende muskel eller det forbindende væv. Se det som en lille lomme, der kan rumme det udposede væv. Størrelsen og placeringen af broksækkene kan variere afhængigt af broktype.
Lyskebånd
Forestil dig lyskebåndet som en slags stærkt, fleksibelt bånd, der løber fra forsiden af dit hofteben til kønsbenet. Det er som et støttebælte til dit underliv og lyskeområde. Dette ledbånd hjælper med at holde delene på plads og giver stabilitet til området. Ligesom en rem holder dine bukser på plads, støtter lyskebåndet organerne i dit underliv og sørger for, at alt forbliver, hvor det skal være.
Indre, skrå muskel
Den indre, skrå muskel er en af de tre lag muskler, som udgør bugvæggen. I lysken er den indre, skrå muskel klemt inde mellem den ydre, skrå muskel og den tværgående mavemuskel. Forestil dig den indre, skrå muskel som et lag af muskler på maven, lige under huden og de overfladiske muskler. Det er som et skjult lag, der giver styrke og støtte til bugen. Denne muskel hjælper dig med at vride, bøje og bevæge overkroppen.
Livmoderens runde ledbånd
Det runde ledbånd (ligament) er et stærkt bindevæv, som støtter og stabiliserer livmoderen og strækker sig fra hver side af livmoderen til lyskeområdet. Du kan næsten sammenligne den med snoren i en hættetrøje, der hjælper med at fastholde livmoderens position ved at forbinde den med forsiden af bækkenpartiet. Ligesom snore hjælper med at holde en hættetrøje tæt og rigtigt på plads, hjælper de runde ledbånd med at holde livmoderen på plads og stabil, mens den vokser under graviditeten, hvilket sikrer komfort og støtte, mens din krop ændrer sig.
Resorberbare suturer
Resorberbare suturer er udviklet til at have en reguleret nedbrydningshastighed i kroppen. Dette betyder, at suturerne med tiden gradvist opløses og absorberes af din krop. De er fremstillet af et stof, som nedbrydes gennem en naturlig proces, der kaldes hydrolyse.
Yderligere læsning
Udforsk vores sammensatte udvalg af videnskabelig litteratur og få en dybere forståelse af Shouldice-teknikken.
- Köckerling F, Koch A, Lorenz R. Groin Hernias in Women-A Review of the Literature. Front Surg. 2019 Feb 11;6:4. ↗
- Bendavid, R., Koch, A., Iakovlev, V.V. (2017). The Shouldice Repair 2016. In: Hope, W., Cobb, W., Adrales, G. (eds) Textbook of Hernia. Springer, Cham. ↗
- Thairu NM, Heather BP, Earnshaw JJ. Open inguinal hernia repair in women: is mesh necessary? Hernia. 2008 Apr;12(2):173-5; discussion 217. ↗
- Lorenz R, Arlt G, Conze J, Fortelny R, Gorjanc J, Koch A, Morrison J, Oprea V, Campanelli G. Shouldice standard 2020: review of the current literature and results of an international consensus meeting. Hernia. 2021 Oct;25(5):1199-1207. ↗
- Schumpelick V. Does every hernia demand a mesh repair? A critical review. Hernia. 2001 Mar;5(1):5-8. ↗
- Bendavid R. New techniques in hernia repair. World J Surg. 1989 Sep-Oct;13(5):522-31. ↗
- Koch A, Lorenz R, Meyer F, Weyhe D. Hernia repair at the groin—who undergoes which surgical intervention? Zentralbl Chir. 2013;138:410–7. ↗
- Köckerling F, Lorenz R, Hukauf M, Grau H, Jacob D, Fortelny R, Koch A. Influencing Factors on the Outcome in Female Groin Hernia Repair: A Registry-based Multivariable Analysis of 15,601 Patients. Ann Surg. 2019 Jul;270(1):1-9. ↗
- Bendavid R, Howarth D. Transversalis fascia rediscovered. Surg Clin North Am. 2000 Feb;80(1):25-33. ↗
- Shouldice EB. The Shouldice repair for groin hernias. Surg Clin North Am. 2003 Oct;83(5):1163-87, vii. ↗
- Pivo S, Huynh D, Oh C, Towfigh S. Sex-based differences in inguinal hernia factors. Surg Endosc. 2023 Nov;37(11):8841-8845. ↗
- Bendavid R. Biography: Edward Earle Shouldice (1890-1965). Hernia. 2003 Dec;7(4):172-7. ↗