Beskrivelse af åben broknetfjernelse
Vores metode til fjernelse af broknet er direkte rettet mod komplikationer forårsaget af implantater med kunststofnet efter åbne brokoperationer med net (Lichtenstein). Vores kirurger fjerner forsigtigt det problematiske net og genopretter det berørte område med naturligt væv ved anvendelse af Shouldice-teknikken. Denne tilgang prioriterer smertelindring og reducerer risikoen for yderligere komplikationer samt hjælper dig med at vende tilbage til dit normale, aktive liv uden begrænsninger.
BioHernia er bedømt til 4.9 ud af 5, på Google og Trustpilot
Kroniske smerter efter åben brokoperation
Kroniske lyskesmerter rammer mellem 12 -37 % af alle patienter efter en brokoperation med net [1-7], hvilket påvirker deres livskvalitet betydeligt. Ved åbne (Lichtenstein) netoperationer skyldes smerter ofte komplikationer såsom indklemning af nerver, sammentrækning af nettet, krympning, migration eller kronisk inflammation. Disse problemer kan føre til vedvarende ubehag, begrænset mobilitet, en fornemmelse af et fremmedlegeme og kroniske smerter eller inflammation. For patienter med disse symptomer kan fjernelse af nettet give lindring og hjælpe med at genoprette normale funktioner.
Åben vs. laparoskopisk fjernelse af kunststofnet
Lichtenstein-teknik er et åbent indgreb, der indsætter et net lige under huden, hvilket gør det lettere at fjerne, sammenlignet med laparoskopisk indsatte net, der ligger dybere bag mavemusklerne. Denne side fokuserer kun på den trinvise proces til at fjerne net, der er blevet indsat ved den åbne teknik. Hvis du har fået et laparoskopisk indsat net og oplever komplikationer, må du gerne kontakte os for at finde ud af, om det i dit tilfælde er muligt at fjerne.
Start på behandlingen
Efter indgivelse af fuld narkose starter vi med at fjerne dit net ved at lave et lille snit på 5 cm på den nedre del af maven. Ved åben fjernelse af net lægger vores kirurg normalt snittet gennem det samme ar, fra dengang nettet oprindeligt blev indsat. Denne fremgangsmåde minimerer yderligere ardannelse og giver direkte adgang til nettet, som dermed fjernes mere præcist og effektivt.
Sædstrengen
Underhudsfedt
Den ydre, skrå aponeurose
Åbning af lyskekanalen
Det første væv, vi møder, er aponeurosen fra den ydre, skrå muskel ↓, som danner forvæggen af lyskekanalen ↓. For at få adgang til lyskekanalen og foretage behandlingen er vi nødt til at åbne dette væv. Det er vigtigt at påpege, at åbning af den eksterne skrå aponeurose ikke har nogen negativ indvirkning på dennes funktionalitet, da den vil blive lukket igen under det sidste trin af operationen. Når den er åbnet, trækkes sædstrengen ↓ sikkert til side, og de to flige af den ydre skrå aponeurose trækkes forsigtigt tilbage, da de vil blive brugt senere i behandlingen.
DETALJERET BESKRIVELSE
Den ydre, skrå aponeurose skæres fra den overfladiske lyskering forbi den dybe lyskering. Efter åbningen løftes den øverste flig af den ydre, skrå muskel en smule og løftes med en finger for at frigøre den fra den underliggende indre, skrå muskel.
Lyskebånd
Underhudsfedt
Den øverste del af den
ydre skrå aponeurose
Sædstrengen
Kunststofnet
Fjernelse af nettet
Kirurgen starter med forsigtigt at fjerne evt. hæfteklammer eller suturer, som fastgør nettet til det omgivende væv. Denne delikate proces indebærer, at nettet frigøres fra eventuelle sammenvoksninger med det omgivende væv og nerver. Om nødvendigt vil kirurgen også fjerne eventuelle sammenvoksninger til nærliggende nerver og sikre, at dette håndteres med stor forsigtighed. I tilfælde, hvor en nerve er vokset ud gennem nettet, kan det være nødvendigt at klippe den forsigtigt over for at forhindre vedvarende smerter. Når hæftningerne og sammenvoksningerne er behandlet, fjerner kirurgen nettet helt, eller delvist hvis det ikke er muligt at fjerne det fuldstændigt på grund af omfattende integration med vævet.
DETALJERET BESKRIVELSE
I denne fase af netudtagningen fjerner kirurgen omhyggeligt hæfteklammerne eller suturerne, som fastgør nettet til lyskebåndet, den indre skrå muskel og andet omgivende væv. Dette trin indebærer omhyggelig adskillelse for at frigøre nettet fra eventuelle fibrøse tilhæftninger til det omgivende væv og sikre minimal skade på området. Kirurgen vil også være meget opmærksom på neurovaskulære strukturer og fjerne eventuelle sammenvoksninger, der involverer de ilioinguale, iliohypogastriske eller genitofemorale nerver med henblik på at forhindre neuropatiske komplikationer. Hvis en nerve er kommet i klemme eller er vokset ud gennem nettet, kan man foretage en neurektomi for at lindre kroniske smerter. Afhængigt af omfanget af nettets integration med det omgivende væv, kan nettet fjernes helt eller delvist.
Suturer i Shouldice-behandlingen
Shouldice-behandlingen består af en fire-lags suturteknik, der overlapper lag af væv i din lyske for at skabe en naturlig og holdbar barriere og effektivt forhindre tilbagefald af både direkte og indirekte brok.
Første suturrække
Den første sutur fastgøres, så der sidder lidt af den tilbage. Denne forlængede del vil senere blive forbundet med den anden suturrække. Når denne sutur løber sidelæns, forbinder den tre vævslag og muskler med den nederste del af den tværgående fascia. Suturen fortsætter derefter til den indre ring.
DETALJERET BESKRIVELSE
Suturen afbindes, og der efterlades en lang hale, som flettes sammen med den tilbageblevne sutur fra den anden række. Når den første suturrække løber lateralt, omfatter den det tredobbelte lag fra den mediale side over til den iliopubiske kanal på den laterale side. En ca. 1 cm bred del af den mediale lap er formet, så den hænger frit. Omkring halvvejs mod den indre ring bliver kanten af rektus utilgængelig og udelades af den fortløbende sutur, som derefter fortsætter til den indre ring.
Sædstrengen
Underhudsfedt
Lyskebånd
Iliohypogastrisk nerve
Indre, skrå muskel
Fedt fra bughulen
Anden suturrække
Ved den indre ring vender suturrækken og fastgør en hængende del af de tre vævslag til lyskebåndet. Når den når starten af den første suturrække, fastgøres den til enden af den første sutur, som vi tidligere efterlod.
DETALJERET BESKRIVELSE
Når man når den indre ring, vendes suturen om for at danne den anden række. Denne række løber mod kønsbenet og integrerer den løse kant af det tredobbelte lag med lyskebåndet. Tæt på kønsbenet forbindes og fastgøres suturen til den efterladte trådende.
Sædstrengen
Underhudsfedt
Iliohypogastrisk nerve
Lyskebånd
Indre, skrå muskel
Lap i tre lag:
1. Indre, skrå muskel
2. Tværgående abdomen
3. Tværgående fascia
Tredje suturrække
Nu fortsætter vi med at anvende en anden sutur, som vil blive anvendt til både den tredje og fjerde suturrække. I dette trin bruger vi en resorberbar sutur ↓. Den starter nær den indre ring og optager den midterste del af vores trelagede lap, hvorefter den skifter til at omfatte en komponent af den ydre, skrå aponeurose. Den løber tæt på vores tidligere suturrække, men tættere på overfladen, hvilket således danner et sekundært lyskebånd.
DETALJERET BESKRIVELSE
Herefter fortsætter vi med den anden række suturer, som skal anvendes til både tredje og fjerde række, hvor vi bruger en resorberbar sutur. Fra den indre ring kommer den tredje række først i kontakt med den mediale side af det tredobbelte lag og skifter derefter til integrering i det indre lag af den ydre, skrå aponeurose, som løber parallelt med anden række, men på et mere overfladisk niveau, og derved skaber en slags ekstra lyskebånd.
Sædstrengen
Underhudsfedt
Udvendig, tilbagetrukket lap
fra skrå aponeurose
Indre, skrå muskel
Iliohypogastrisk nerve
Den øverste del af den
ydre skrå aponeurose
Fjerde suturrække
Suturrækken føres derefter tilbage mod lyskeringen og afsluttes med, at begge ender af suturrækken knyttes forsvarligt sammen.
DETALJERET BESKRIVELSE
Når den når kønsbenet, fortsætter den fjerde række tilbage mod den indre ring og fletter sømløst det tredobbelte lag sammen med indersiden af den ydre, skrå aponeurose, som om man skaber endnu et lyskebånd. Ved den indre ring bindes begge ender af suturerne omhyggeligt sammen.
Sædstrengen
Underhudsfedt
Iliohypogastrisk nerve
Indre, skrå muskel
Udvendig, tilbagetrukket lap
fra skrå aponeurose
Den øverste del af den
ydre skrå aponeurose
Sædstrengen
Underhudsfedt
Den ydre, skrå aponeurose
Færdiggørelse af behandlingen
Sædstrengen føres forsigtigt tilbage til sin oprindelige placering, og lyskekanalen lukkes ved at samle fascien fra den ydre, skrå muskel og sy den sikkert sammen med resorberbare suturer.
Lukning af huden
Efter indgrebet lukkes snittet med suturer, som kroppen naturligt absorberer. Derfor er der ingen behov for, at du kommer tilbage for at få fjernet suturer, da disse opløses af sig selv. Der vil blive anvendt lokalbedøvelse, som kan få området til at se lidt hævet ud efter operationen, men det er en normal reaktion og hjælper med at reducere smerten efter operationen.
Sårpleje
I de sidste trin påføres medicinsk lim og sterile plastre (Steri-Strips) til såret. Disse plastre hjælper med at holde sårets kanter sammen og minimerer potentiel ardannelse under helingsprocessen. Du kan roligt fjerne plastrene efter en uge.
ANSVARSFRASKRIVELSE
Illustrationerne på denne side er tilpasset i størrelse – nogle forstørret og andre formindsket – for at øge forståelsen. De er beregnet til at give en forenklet beskrivelse af operationsteknikken og giver ikke et nøjagtigt billede af den menneskelige anatomis komplekse natur, og heller ikke af de indviklede udfordringer, der måtte opstå under faktiske kirurgiske indgreb. I den menneskelige krop hænger alt sammen, hvilket gør identifikationen af væv, nerver og blodkar mere udfordrende, end det fremgår af illustrationerne. Det kræver derfor stor erfaring og kirurgisk dygtighed at udføre den illustrerede operationsteknik præcist og effektivt.
Ofte stillede spørgsmål
1. Hvorfor får jeg brug for at få fjernet et kunststofnet?
Det kan være nødvendigt at fjerne nettet, hvis du oplever kroniske smerter, ubehag eller andre komplikationer efter en brokbehandling med net. Almindelige problemer omfatter indeklemte nerver, infektion og inflammation eller en fornemmelse af et fremmedlegeme forårsaget af nettet.
2. Hvor lang tid tager det at komme sig efter en operation med fjernelse af kunststofnet?
Det tager typisk et par uger at komme sig efter en operation, hvor nettet er blevet fjernet, men det kan tage op til 12 uger at blive helt rask. Du skal blive i nærheden i flere dage efter indgrebet til opfølgende konsultationer. I denne periode overvåger kirurgen din heling og giver dig personlig vejledning for at sikre en god restitution.
3. Hvad er risikoen ved fjernelse af broknet?
Som ved enhver operation indebærer fjernelse af kunststofnet risici, såsom infektion, blødning eller beskadigelse af omgivende væv og nerver. Vores kirurger er dog særligt opmærksomme på at undgå nerveskader og håndtere eventuelle nerveindklemninger, der kan være opstået i forbindelse med nettet.
4. Får jeg brug for yderligere behandling, når nettet er fjernet?
Ja, under den samme operation, hvor nettet bliver fjernet, bliver svagheden i din lyske også behandlet. Vores kirurger bruger ofte Shouldice-metoden, en netfri teknik, der forstærker det svækkede område ved hjælp af dit eget væv, som skaber en naturlig og holdbar løsning. Der er ikke behov for en separat operation til denne behandling.
5. Hvad er succesraten for operation for fjernelse af net?
I 95 % af tilfældene er det muligt at fjerne nettet. Baseret på Dr. Kochs omfattende erfaring, herunder data fra 200 patienter, der fik fjernet lyskebroknet, blev følgende succesrater konstateret:
- 25 % af patienterne var fuldstændig uden smerter efter operationen
- 60 % oplevede en betydelig reduktion af smerter
- 10 % oplevede kun ringe eller ingen ændring i deres symptomer
- 5 % oplevede flere smerter (4 % havde lidt flere smerter, og 1 % havde betydeligt flere smerter)
Disse resultater viser, at kirurgi til fjernelse af net har haft stor succes med lindring af smerter og forbedre livskvaliteten for de fleste patienter.
6. Giver Shouldice-behandlingen spændinger i lysken?
Ideen om en “tension-free” behandling er mere et markedsføringsudtryk, der bruges af forskellige brokbehandlingsmetoder for at fremhæve deres tilgang. Der er dog en vis grad af stramning forbundet med brokoperationer. Dette omfatter Shouldice-behandlingen og andre teknikker baseret på naturligt væv samt netoperationer.
Når vi taler om behandling af brok, handler det i bund og grund om at bringe væv sammen for at udbedre en revne eller svaghed i bugvæggen. Denne proces medfører naturligvis en vis indledende stramhed i området, mens muskler og væv justeres til heling. Men denne fornemmelse er normalt mild og midlertidig. Den menneskelige krop er bemærkelsesværdigt tilpasningsdygtig. Ligesom musklerne gradvist strækkes og styrkes som reaktion på træning, tilpasser vævet i maveområdet sig og heler efter behandlingen, hvilket fører til en reduktion af den oprindelige stramning gennem en proces, der kaldes muskulær tilpasning.
Dette helingsforløb afspejler naturlige kropsforandringer, som ligner dem, vægtløftere oplever, når deres muskler tilpasser sig tunge løft, eller de utrolige tilpasninger, en kvindes krop gennemgår under en graviditet. Så selv om der kan være en vis umiddelbar stramning i forbindelse med Shouldice-behandlingen, er dette en del af den naturlige helingsproces, som aftager i takt med, at kroppen tilpasser sig og restituerer.
Terminologi
Få mere at vide om de brokudtryk, der bruges på denne side, fra vores enkle, letforståelige ordliste.
Den ydre, skrå aponeurose
Den ydre, skrå aponeurose fungerer som et forbindelsesvæv, der sammenkæder den ydre, skrå muskel med knoglerne i maveregionen (de nederste ribben og bækkenet). Betragt det som et robust lag, der fastgør musklen til omgivelserne. Denne tilhæftning giver stabilitet og støtte til musklen, hvilket forbedrer den samlede styrke og funktionalitet i dit maveområde. Selv om dens vigtigste rolle er muskeltilhæftning, bidrager den også til bugvæggens strukturelle stabilitet.
Lyskekanalen
Lyskekanalen er en kanal, der befinder sig i underlivet ved siden af lysken. Den fungerer som en vej, hvorigennem bl.a. blodkar og sædstreng kan passere. Denne kanal spiller en vigtig rolle i mandens anatomi og seksuelle funktionalitet.
Den indre ring
Betragt den indre ring som en slags port i den nedre del af maven, nær lysken. Det er en naturlig åbning i bugvæggen. Denne åbning gør det muligt for blodkar og sædstreng at bevæge sig mellem den indre del af maven og lysken. Den indre ring, der svarer til måden, hvorpå en dør giver dig mulighed for at gå mellem rum, gør det muligt for forskellige dele af kroppen at bevæge sig rundt, hvor de skal være. En naturlig del af den måde, vores kroppe er bygget op på.
Lichtenstein-teknik
Lichtenstein-teknik er en åben kirurgisk teknik, der ofte bruges til at behandle lyskebrok. Under denne operation laver kirurgen et snit i lysken for at få direkte adgang til brokket. Et kunststofnet placeres derefter over det svækkede område for at forstærke bugvæggen, og nettet fastgøres ved hjælp af suturer eller hæfteklammer.
I modsætning til laparoskopiske indgreb, hvor man laver små snit og bruger et kamera og instrumenter til at behandle brokket inde fra maven, foregår Lichtenstein-behandlingen gennem et større, åbent snit.
Lyskebånd
Forestil dig lyskebåndet som en slags stærkt, fleksibelt bånd, der løber fra forsiden af dit hofteben til kønsbenet. Det er som et støttebælte til dit underliv og lyskeområde. Dette ledbånd hjælper med at holde delene på plads og giver stabilitet til området. Ligesom en rem holder dine bukser på plads, støtter lyskebåndet organerne i dit underliv og sørger for, at alt forbliver, hvor det skal være.
Indre, skrå muskel
Den indre, skrå muskel er en af de tre lag muskler, som udgør bugvæggen. I lysken er den indre, skrå muskel klemt inde mellem den ydre, skrå muskel og den tværgående mavemuskel. Forestil dig den indre, skrå muskel som et lag af muskler på maven, lige under huden og de overfladiske muskler. Det er som et skjult lag, der giver styrke og støtte til bugen. Denne muskel hjælper dig med at vride, bøje og bevæge overkroppen.
Sædstrengen
Forestil dig sædstrengen som en samling eller ledning, der indeholder vigtige komponenter såsom blodkar, sædkar og nerver. Den sidder i lysken og forbinder testiklen med penisroden gennem bugvæggen. Denne streng er som en motorvej, der gør det muligt for sædceller at bevæge sig mellem testikel og penis. Det er en vigtig komponent i din anatomi, som især spiller en rolle i reproduktionssystemet.
Resorberbare suturer
Resorberbare suturer er udviklet til at have en reguleret nedbrydningshastighed i kroppen. Dette betyder, at suturerne med tiden gradvist opløses og absorberes af din krop. De er fremstillet af et stof, som nedbrydes gennem en naturlig proces, der kaldes hydrolyse.
Yderligere læsning
Læs mere i vores kilder og udvalgte videnskabelige litteratur for at få en dybere forståelse af operation til fjernelse af broknet og Shouldice-teknikken.
- Aasvang E, Kehlet H (2004) Chronic postoperative pain: the case
of inguinal herniorrhaphy. Br J Anaesth 95(1):69–76 ↗ - Kehlet H, Jensen TS, Woolf CJ (2006) Persistent postsurgical
pain:risk factors and prevention. Lancet 367(9522):1618–1625 ↗ - Franneby U, Sandblom G, Nordin P, Nyren O, Gunnarsson U (2006) Risk factors for long-term pain after hernia surgery. Ann
Surg 2:212–219 ↗ - Poobalan AS, Bruce J, Smith WC, King PM, Krukowski ZH et al
(2002) A review of chronic pain after inguinal herniorrhaphy.
Clin J Pain 19(1):48–54 ↗ - Ferzli GS, Edwards E, Al-Khoury G, Hardin R (2008) Post-
herniorrhaphy groin pain and how to avoid it. Surg Clin North
Am 88(1):203–216 ↗ - Aasvang EK, Bittner R, Kehlet H (2010) Predictive risk factors
for persistent postherniotomy pain. Anesthesiology
112(4):957–969 ↗ - Linderoth G, Kehlet H, Aasvang EK et al (2011) Neurophysio-
logical characterization of persistent pain after laparoscopic
inguinal hernia repair. Hernia 15:521–529 ↗ - Bendavid, R., Koch, A., Iakovlev, V.V. (2017). The Shouldice Repair 2016. In: Hope, W., Cobb, W., Adrales, G. (eds) Textbook of Hernia. Springer, Cham. ↗
- Lorenz R, Arlt G, Conze J, Fortelny R, Gorjanc J, Koch A, Morrison J, Oprea V, Campanelli G. Shouldice standard 2020: review of the current literature and results of an international consensus meeting. Hernia. 2021 Oct;25(5):1199-1207. ↗
- Schumpelick V. Does every hernia demand a mesh repair? A critical review. Hernia. 2001 Mar;5(1):5-8. ↗
- Bendavid R. New techniques in hernia repair. World J Surg. 1989 Sep-Oct;13(5):522-31. ↗
- Koch A, Lorenz R, Meyer F, Weyhe D. Hernia repair at the groin—who undergoes which surgical intervention? Zentralbl Chir. 2013;138:410–7. ↗
- Bendavid R, Howarth D. Transversalis fascia rediscovered. Surg Clin North Am. 2000 Feb;80(1):25-33. ↗
- Shouldice EB. The Shouldice repair for groin hernias. Surg Clin North Am. 2003 Oct;83(5):1163-87, vii. ↗
- Bendavid R. Biography: Edward Earle Shouldice (1890-1965). Hernia. 2003 Dec;7(4):172-7. ↗
- Bendavid R, Mainprize M, Iakovlev V. Pure tissue repairs: a timely and critical revival. Hernia. 2019 Jun;23(3):493-502. ↗